Om klinikken

Vi er et lille professionelt team, der består af to dyrlæger, 2 sygeplejersker og 2 elever.

På vores lille hyggelige og moderne klinik tilbyder vi en lang række undersøgelser og behandlinger af hunde og katte, gnavere og fugle. Vi ønsker at give den allerbedste individuelle behandling af dit kæledyr. Det gør vi ved altid at have en god dialog med dig som ejer, så vi sammenfinder ud af, hvad der er det bedste for dit kæledyr.

Det er vigtigt for os, at både du og dit kæledyr føler jer trygge, når du kommer hos os. Derfor inddrager vi dig i vores undersøgelser og behandlinger og taler et sprog der er til at forstå. Vi lægger også vægt på at kende dit kæledyr og derfor kommer I som udgangspunkt altid ind til den samme dyrlæge, som derfor kender dig og dit kæledyr og ved, hvordan det bedst skal behandles.

Hvad kan vi gøre for dit kæledyr?

Vi udfører alt fra vaccinationer og sundhedsundersøgelser til større operationer. Vi har derfor alt, hvad der hører til i en moderne kæledyrspraksis: Laboratorium, røntgen, ultralydsscanner og endoskop til undersøgelser af mave-tarmkanalen.

Der er enkelte specialoperationer, hvor vi henviser til større og mere specialiserede klinikker. Derudover har vi samarbejde med enkelte specialister fx:

Hjertescanning Ulrik Westrup www.wvc.dk

Vi er altid klar til at rådgive dig om pasning, plejemidler, legetøj og foder til dit kæledyr. Vi har et stort udvalg i kvalitetsfoder til raske dyr og mange specialdiæter målrettet forskellige sygdomme.

Vi har et mindre udvalg af halsbånd, liner og legetøj.

Klinikkens historie

I dag ejes og drives Ballerup Dyreklinik af dyrlæge Lis Hartmann og dyrlæges Mads Bo Jensen. Lis startede på klinikken i 1997 som ejer og Mads startede som som dyrlægeassistent i 2003 og blev ejer i 2014.

Ballerup Dyreklinik blev grundlagt i 1979 af dyrlæge Klaus Olesen, hvor han omdannede det gamle bageri i Egebjerg til dyreklinik. I 1997 overtog Lis Hartmann og Carsten Holm Petersen klinikken. De kom begge fra Dyrehospitalet i København og videreudviklede klinikken. I starten af 2014 forlod Carsten Holm Petersen klinikken.