HJERTE- OG LUNGEORM HOS HUNDE
Hjertelungeorm er en fælles betegnelse for 2 forskellige slags orm – nemlig den franske hjerteorm (angiostrongylus vasorum) og rævens lungeorm (crenosoma vulpis). Det er parasitter, der kan give alvorlig sygdom hos hunde.
Hjertelungeorm smitter ikke direkte fra hund til hund, men via snegle, som er mellemværter. Hunde bliver smittet ved at spise eller slikke på en inficeret snegl eller snegleslim fra snegle, der findes på græs, blade eller i vandskåle.
Infektion med hjerte- eller lungeorm kan give symptomer som hoste, træthed, nedsat kondition, vægttab, øget blødningstendens eller i svære tilfælde hjertesvigt. Nogle hunde viser dog ingen symptomer, selvom de er smittede.
Da parasitterne udskilles i afføringen, kan smitten let spredes til andre hunde. Vi anbefaler derfor regelmæssig undersøgelse for hjerte- og lungeorm – især hvis din hund færdes meget udendørs eller i områder med kendt forekomst af smitte. Tidlig diagnose og behandling er vigtig for at undgå alvorlige følger.
OPSAMLING OG OPBEVARING AF AFFØRING TIL UNDERSØGELSE
For at sikre et pålideligt prøvesvar skal afføring opsamles over tre på hinanden følgende dage:
- Tag én afføringsprøve hver dag i tre dage.
- Brug den del af afføringen, der ikke har rørt jorden – ca. på størrelse med en 5-krone.
- Sørg for, at prøven ikke er forurenet med græs, blade, jord eller andet.
- Læg hver prøve i sin egen høm-høm pose – eventuelt papir må ikke komme med.
- Opbevar prøverne køligt, men ikke under frysepunktet.
- Prøver kan afleveres mandag til torsdag, gerne før kl. 14.00.
- Prøven aflæses dagen efter, og vi kontakter dig, hvis prøven er positiv.
Bemærk: Vi udfører kun undersøgelse for hjerte- og lungeorm på hunde, der er klienter hos klinikken.
VIGTIGT AT HUSKE
Saml altid op efter din hund – også selvom den virker sund og rask. Din hunds afføring kan indeholde smitte og dermed udgøre en risiko for andre hunde.
ER DU VetPlan-MEDLEM
Saml altid op efter din hund – også selvom den virker sund og rask. Din hunds afføring kan indeholde smitte og dermed udgøre en risiko for andre hunde.